Copyright infringement

Gode råd før fotograferingen

 

Fotografering af børn:

  • Det er en god ide, at mindre børn er veludhvilede og ikke er sultne, når de skal fotograferes.
  • Hvis dine børn er forkølede eller snottede, så meld afbud, vi finder en ny tid.
  • Tag gerne en lille snack med, som de kan få efter fotograferingen og evt. i pauser hvor andre familie medlemmer bliver fotograferet, men sørg også får at de ikke er “høje” på sukker når i ankommer.
  • Det er en dårlig idé at der skal spises under fotograferingen.

 


Tøjet:

  • Tøjet skal afspejle dit barn, men det er en god ide, ikke at vælge den mest spraglede bluse til fotografering. Det er bedst, hvis der ikke er for meget tekst, mønster eller figurer på blusen.
  • Ternede og stribede bluser tager sig ikke så godt ud på billeder.
  • Tænk på sokkerne. De skal ikke være hullede, og de bør matche resten af tøjet, da de evt. skal med på billedet.
  • Hvis dit barn har en ynglingsbamse eller andet legetøj, det kunne være sjovt at få med på et af billederne, så tag det endelig med.

 

Fotografering af familien sammen:

  • Det er en god ide, at i har bluser på i samme nuancer – alle i lyse farver eller alle i mørke farver. Det er bedst ikke at have for spraglet tøj på – ingen store tern, mønstre eller striber.

 

Portrætter:

  • Tag gerne lidt forskellige bluser, skjorter, slips eller jakker med, hvis du er i tvivl om, hvad du vil have på. Vi ser på det sammen, og udvælger når du kommer.
  • Det er også en god ide, at have en ensfarvet bluse/skjorte med.

 

Babyfotografering:

  • Her er der sat ekstra tid af, så der er ro til at amme, skifte og spise.
  • Tag gerne en ensfarvet bodystocking med til din baby. Hvis du har et par små trusser, er de også gode at have med til billeder, hvor den lille skal være helt bar (evt. med ble).
  • Tag endelig forskelligt tøj med, hvis du er i tvivl om, hvad du vil bruge. Du skal dog ikke regne med, at din baby gider mere end 1-2 forskellige sæt.
  • Hvis du har en ynglings tøjdyr, eller et specielt eller hjemmelavet baby tæppe, så tag det meget gerne med.

Jeg tager ofte billeder, hvor en eller begge forældre holder babyen, derfor er det en god ide, at mor eller far har en helt ensfarvet bluse på – ingen striber eller tern. Det er også fint hvis en eller begge forældre har en top eller t-shirt med, så jeg kan tage nogle billeder med bare arme og bar baby.

 

Konfirmandfotografering:

  • Tag endelig alle dine roser med, du fik i kirken. Ellers skal du bare komme glad i dit fine tøj, så hygger vi os med nogle billeder af dig. Hvis du selv har ideer eller ønsker til fotograferingen, er det super.
  • Konfirmations billederne kan tages hjemme hos Jer inde eller i haven, men også på en valgt udendørs location.

 

Bryllupsfotografering:
Ikke to bryllupsarrangementer er ens. Nå vi har talt sammen i telefonen eller skrevet sammen, holder vi et møde, hvor vi får styr på alle jeres ønsker og behov for fotograferingen. Jeg kommer også med råd og ideer, hvis det ønskes.