Jeg har altid kameraet med, uanset hvor turen går hen i Nordjylland, Thy, Jammerbugt og Vesthimmerland.
Gennem årene er det blevet til en del billeder, og da folk i øst og vest efterhånden har spurgt, om de kunne købe dem, har jeg taget skridtet videre.
Nu er Vægværk klar til at gå i luften, og konceptet er enkelt:
Mine bedste motiver samlet ét sted, enten som løse fotos eller færdigindrammede og klar til at blive hængt op.
Samlingen er delt op efter områder som Mors/Thy, Jammerbugt, Nordjylland og Vesthimmerland, og jeg har også tilføjet en natur/macro-serie samt en afdeling med mere afdæmpede, bløde udtryk.
Selvom billederne pynter alle vegne, har jeg især mærket en efterspørgsel fra virksomheder, der vil have noget lokalt og nærværende på væggene i kontorer og mødelokaler, samt sommerhusejere, der mangler det helt rette lokale stemningsbillede til væggene.
Der er allerede omkring 35 forskellige rammemuligheder klar, og der kommer løbende nye motiver og rammer til. Du kan tage et kig på det hele lige her.